top of page

Skal I giftes, og leder I efter vielsesringe?

Hos JÆGER CPH Jewelry kan vi hjælpe jer med vejledning, råd og inspiration, så I får lige præcis de vielsesringe, I ønsker. Vi har et udvalg af håndlavede, klassiske vielsesringe, der kan bruges som udgangspunkt til netop jeres ønsker om design, mål, overflader, sten og lignende. Måske ønsker I at få inkorporeret et skjult budskab, en symbolik eller en overflade, der er præget på en særlig måde. Det kan også være, I ønsker at få omsmeltet gamle arvesmykker eller noget helt andet.

 

Måske er du på frierføder, og vil gerne overraske din udkårne med en smuk ring, som skal specialfremstilles og/eller håndsmedes og fyldes med lykke og kærlighed. Hvis du har særlige ønsker og alternative ideer, er intet for stort eller småt til os. Kun fantasien sætter grænsen. Det vigtigste er, at vi sammen finder frem til det helt rigtige og unikke smykke, der passer til lige netop jeres personligheder, kærlighed, forhold og ønsker.

Kom forbi til en fremvisning​

I er meget velkommen til at lave en aftale og besøge mit værksted. Her kan I danne jer et indtryk af, hvordan der arbejdes med materialerne. I kan se og prøve et udvalg af forskellige vielsesringe, se og mærke forskellige overflader, samt se størrelser på sten og lignende.

 

Det vil primært være indehaver og guldsmed, Katja Jæger, som vil vejlede og rådgive jer vedrørende vielsesringe. Katja har mange års erfaring i at arbejde med vielsesringe. Jeg har lavet vielsesringe i alle afskygninger i over 18år, og det er netop et af mine specialer, som jeg nyder at arbejde med. 

Kontakt mig for en uforpligtende snak og hør, hvordan jeg kan hjælpe jer med at få netop de vielsesringe, I drømmer om.

Jeg kan komme til Jer​

Ønsker I, at jeg i stedet kommer hjem til jer til en fremvisning og en snak om design, råd og vejledning, er dette også en mulighed. Det er for mange en stor ting at vælge de ringe, der skal binde jer sammen, og det kan tage tid. Derfor tilbyder jeg også denne service, at jeg kommer hjem til jer, når I har fri fra arbejde, når børnene er puttet, eller når det passer bedst ind i jeres program. Jeg medbringer et sortiment af vielsesringe, som I kan prøve, og så vi sammen har noget konkret at tale ud fra i forhold til ønsker, budget og muligheder.

 

Et besøg koster 500 kr., som bliver fratrukket den endelig pris.

 JÆGER CPH Jewelry er medlem af Dansk Guldsmedelaug, og vi tilbyder professionel sparring og vejledning under hele processen.  

bottom of page